Søk på  historielagets hjemmeside.
Aktiviteter
Styre, utvalg og om historielaget..
Årbøker og diverse publikasjoner...
Kirkene i Verdal
Lenker
Minnesmerker og bautaer...
Verdalsraset...
Diverse presseomtale av historielaget...
Diverse saker...
Gate- og vegnavn i Verdal kommune
Kulturskatter...
Sagn og historier fra Verdal.

Utskriftsvennlig versjon. PDF-format

INTERNETTKILDER OM VERDALSRASET:
Les mer om Verdalsraset på WikipediAs

Rapport i PDF-format

!
MINNESMERKET PÅ LYSTHAUGEN:

Fullstendig oversikt
over omkomne
(PDF-format)

VERDAKSBØKENE
Bind A og B
omhandler
Ras i Verdalen

Andre store
naturkatastrofer

LAGT UT PÅ NETT:
02.02.08

 

Startsiden Aktiviteter Kulturskatter Lenker Minnesmerker Organisatorisk Publiksjoner

Verdalsraset 1893

Beskrivelse
over
Ulykken i Værdalen
Nat til Fredag den 19de Mai 1893,
da et stort Jordskred overgik Bygden og ødelagde ca. 11000 Maal Jord
og hvorved ca. 111 Mennesker på en sørgelig Maade mistede Livet.
Samlet ved et længere Ophold ved
Ulykkesstedet hos Øienvidner og Deltagere
af
Olai Hartmann,
Red, af Steinkjærs Dagblad "Indtrønderen".

Opplysninger om heftet

Naar man endog i Slutningen af Mai Maaned kom reisende ind Fjorden fra Trondhjem, blev man allerede ved Ytter- øen opmærksom paa, at Vandet var tykt og havde en blaaagtig Farve som af Lere, og jo nærmere man kom ind- over mod Værdalselvens Udløb i Trondhjemsfjorden, jo mer blev man overbevist om, at noget usædvanligt maatte have foregaaet. Dampbaadens Fart sagtnedes mer og mer paa Grund af det tykke med Lere opblandede Vand og i stedet for at gaa op til sit vanlige Lossested ved Bryggen i Elven lagde den til langt ude. Ved at spadsere langs Elven blev man forundret over, dens forandrede Udseende, idet den var opfyldt af Trær og Morads og flere Steder havde der dannet sig store langstrakte Ører af Ler og Grus.

Noget maatte der være foregaaet, og om dette Noget kunde hvert Barn gi Underretning: Et stort Jordskred var foregaaet ca. 7-8 Kilometer oppe i Bygden Natten til den 19de Mai. Vi skal i det følgende saa godt vi kan søge at skildre denne forfærdelige Ulykke, hvorved 111 Mennesker omkom og ca. 10-11000 Maal Jord ødelagdes, idet vi forudskikker Bemærkningen, at Ord ikke er istand til at skildre Ulykken i dens forfærdelige Udstrækning og endog ikke den mest spillende Fantasi kan tilfulde fatte den Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som den før saa smukke Dal nu gir Indtryk af.

Det blir derfor kun en nøgtern Beskrivelse af Ulykken og Ulykkesstedet, saagodt som vi, efter et flere Dages Ophold paa Stedet og efter personlig at have talt med en Mængde Deltagere i og Øienvidner til Katastrofen, kunde sætte os ind i den, i det følgende vil byde Læseren.

Værdalen
er en af Landets smukkeste og bedst drevne Bygder paa samme Tid som det skal være et af Landets bredeste Dal-fører. Værdalselven løber med jevn Vandføring midt gjennem Dalen og rinder ved Værdalsøren ud i Trondhjems-fjorden. Dalen er historisk bekjendt formedelst ,,Slaget ved Stiklestad" og har været meget besøgt for sin Natur-skjønhed, paa samme Tid som man har valfartet til "St. Olafs-Støtten", der er reist ved Stiklestad paa Bakken ovenfor det Sted, hvor Traditionen melder, at Kongen faldt. Her har Katholikerne efter Forlydende kjøbt et lidet Jordstykke, hvorpaa skal opføres et Kapel til Minde om Kristendommens Seir over Hedenskabet.

Ogsaa i tidligere Tider har Værdalen været hjemsøgt af lignende Ulykker, som den, vi nu skal berette om, men dog ikke tidligere i det Omfang som nærværende. Herpaa tyder bl.a. forskjellige Gaardsnavne saasom "Lerfald", "Follo" - hvilket vistnok tidligere har været udtalt "Faldet" el. lign. - "Landfald" osv., og synes Dalens Beskaffenhed flere Steder at bære Vidnesbyrd derom.

Aarsagen

til dette store Skred, kan efter Fagmænds Udtalelser ikke være Vandflom i Elven, da Vandføringen paa denne Tid heller var liden paa Grund af Tørke og saasom Sneen paa Fjeldene endda ikke havde begyndt at tine noget videre, da det var surt og koldt.

Professor Brøgger, der har været ved Ulykkesstedet og anstillet Iagttagelser, mener at Tilgangen er saaledes, at den regnfulde Høst ifjor har bragt usædvanlige Masser Vand ned i Kvikleren, hvoraf Underlaget bestod, og da Kvikleren optager og beholder Vandet, akkurat som en Svamp, har den holdt paa det, indtil den i sin porøse Tilstand ikke længer kunde bære Jordlaget ovenpaa, der har været meget høit, og er saa begyndt at seile. Jorden ovenpaa har været svært tør, er revnet og har Stykke for Stykke sunket ned i Kvikleren, som har fragtet den med sig gjennom den trange Dal til Elven.

Jordskredet

er gaat Stykke for Stykke og har varet vistnok omkring en halv Time. En Pige, som hørte Skredet og reddede sig ud, sprang fra Gaard til Gaard og vækkede Beboerne og da hun var kommet til den øverste Gaar, saa hun sit Hjem synke. Hendes Løb varede ca. 15-20 Minuter. Flere andre har sett den ene Gaard efter den anden glide ud og der har været kortere eller længere Tid mellom hver Udglidning.

Det udgledne Terræn (Follodalen) har bratte Styrtninger paa hver Side, og Jordmassen har gledet ud gjennom den trange Dal, over Elven og helt bort til Høiderne paa den anden Side, - en Strækning paa 3-4 Kilometer - rivende med sig og begravende alt under sig. Mødende Høiderne paa den anden Side Dalen, vældede det igjen tilbage mod nordre Side, og den udskredne Masse, der omfatter et Areal af 2700 Meter fra øst til vest og 2000 Meter fra nord nedover mod Elven og udgjør 40 Millioner Kubikmeter, dækker et Areal af 8 Kilometer i en gjennemsnitlig Høide af 5 Meter (paa enkelte Steder er Lerlaget optil 20 Meter høit).

Idet Massen gik over Elven optog den Vandet i sig, fyldte Elveleiet og dæmmede op over hele Dalens Bredde saaledes, at Vandet ikke fik Løb, men blev staaende ved Dæmningen oppe ved Melby. Her samlede da Vandet sig og fyldte efterhvert Dalen opover (Vuku), saaledes at en Strækning paa 5 Kilometer efterhaanden blev staaende under Vand. Dæmningen heroppe skal være ca. 10 Meter høi.

Vandflommen

Saa blev der da Vand nok. Gaardene heroppe i Dalen blev den ene efter den anden omflydt af Vand og man maatte begynde at flytte ud. Mangfoldige Gaarde er blevet mer eller mindre ødelagt. Markerne staar under Vand og uvist er det, om der iaar blir saa tørt, at nogen af dem kan gi videre Avling. Flere Husebygninger er fuldstændig øde- lagte, saasom Volen, østre, Eier Ole, hvis Gaard har en Skyld af 12 Mark 3 Øre, Volen, vestre, Skyld 13 Mark 24 Øre, Baldgaard, vestre, Eier Elling, Skyld 12.07, og mange andre blir saapas ramponeret, at der maa en grundig Reparation til, før de kan bli saa nogenlunde beboelige.

Under Vand staaende Gaarde er desuden: Gudding, vestre, Skyld 23.12, Gudding, østre, 20.51, Balgaard, nordre, 5.15, Opem 9.92, - Næset 1.44, Krokstenen 064, Kveldstad, vestre, 9.79. Kveldstad, østre, 9.78, Stubskind, Ofskind, Bredeng, Slapgaard, Mønnesnes o.fl., hvilke alle lider mer eller mindre Skade paa Jord og Eiendom. Saaledes fortæller Ole Danielsen Kveldstad, at han ikke har saa meget dyrket Jord bar, at han kan sætte en Bøtte Potetes.

Hele det her under Vand staaende Jordareal er ca. 1000 Maal.
Vandet har nu begyndt at bryde sig gjennem Dæmningen og taget sig Leie i Lermassen. Herved opstod nye Vanske- ligheder, idet det skulde søge sig Løb. Vandet kom derved til at sætte ind paa nogle Eiendomme, der laa lavere end Leren og satte dem under Vand samt ødela Husene, saa disse er ubeboelige nu, efter at Vandet er vendt tilbage til sit Leie i Leren.

Saaledes beskadigede er samtlige Lyngsgaarde og Lyngsvold samt Fæby, hvilken sidste Gaard alene har en Skyld af 29 55. De 4 Lyngsgaarde: mellem, østre, - vestre, - søndre, vestre og søndre, østre har hver en Skyld af 13-14 Mark. Desuden Ekle, Skyld 24.96, Bjertnæs 56.03, Reinsholm 2.69 og Hougsholm 4.94.

Panikk

Efter at Jordskredet var gaaet og Elven standset i sit Løb samt den hele Dal i all sin Bredde dæmmet ved Lermasse for Vandets Løb, begyndte man paa Værdalsøren, som ligger ca. 10 Km. nedenfor Ulykkesstedet, at frygte for, at naar nu Vandansamlingen brød sig igjennem Leren, vilde det tage sig nyt Leie og oversvømme Øren. Ulykkesdagen og nogle Dage senere, laa Elven ved Øren aldeles tør, saa man fangede Lax med Hænderne. Imidlertid blev det snart anderledes. Flom fra Fjeldene stødte til og Vandstanden øgede paa, saa at snart blev Dæmningen gjennem- brudt, og da var der ikke Tale om Elveløb længer.

Hele Dalen var jo udjævnet til en eneste stor Flade med enkelte Forhøininger af Lere og nogle Hustag stikkende op her og der, saa nu kunde Vandet frit gaa, hvor det vilde. Under disse Omstændigheder havde man ogsaa god Grund til Frygt, og man blev saa meget mer bestyrket i denne, da Vandmasserne kom vældende over de lavere end Leren liggende Eiendomme Lyngsgaardene, Ekle, Bjertnæs og Fæby, og man saa, hvordan Vandet satte an just lige mod Øren.

Fæbys Udmark blev helt oversvømmet og derved blev Vandet ledet ned helt til Øren, men havde dog først en ikke saa liden Mæl at overvinde. Her stod Militæret ferdigt til at gjennemgrave "Tinden" for at skaffe Vandet Udløb og redde Øren, om ikke Vandet skulde have strømmet tilbage og gaaet ned sit gamle Løb. Efter en lang Omvei gjorde den dog det og vendte ved "Tinden"s Spids ned i sit gamle Leie, naturligvis hver Time undergravende Tinder mer og mer. Ved Faschinering reddedes dog denne og ligesaa Værdalsbroen, hvor Vandet satte an med forfærdelig Kraft. Her kjørte man Steen uafladelig i flere Dage og den betragtes nu som reddet. Med Vandet kom ogsaa Lere, Dele af Husgeraad og Bord og Tømmerstumper samt Trær, Buske, Morads og Torv o. a. lign. Dette lagde sig tildels i bunden og store Ører dannede sig i Elveløbet. Derfor kunde Dampbaaden en Tid ikke gaa op til Bryggen, som før nævnt.

Værdalsørens Beboere begyndte da i Hast at rømme sine Huse for Indbo, Varer og alt muligt og flyttede det op paa omliggende Høider. Heri bistodes de af tililende Folk og ankommet Militær, der bl.a. forrettede Vagttjeneste om de udflyttede Eiendele. - Efter nogle Dages Forløb kunde man dog igjen flytte tilbage, da Vandet havde taget saa nogenlunde det gamle Løb igjen.

Katastrofen med Jordskredet

foregik om Natten mellem Kl 12-1. Øienvidner paastaar, at de har set som en blaa Taage stige op, hvor Faldet er foregaaet, hvorledes de har kjendt Lugt som af Svovl i Forbindelse med, at der har været en Dur og Drøn, som af Tordengang. Nogle har antaget Rystelserne, samt hvad de ellers har set og hørt; for Dommedags Komme og har git sig over, og andre har igjen gjort alt muligt for at redde sig selv og andre, da de har mærket Ødelæggelsen.

Ulykken er begyndt oppe ved Jermstad, Follo, Kraag og Trygstad, og har derfra fortsat og taget med sig alt, saa intet uden en gabende Afgrund paa ca. 20 Meter er igjen deroppe, som et Minde om Ødelæggelsen.

Nedenfor skal vi lade Øienvidner og Deltagere selv fortælle sine Oplevelser fra Ulykkesstedet og begynder vi da med:

Jermstad
,
Eier Jacob og Hustru Jonetta; de var begge ældre Folk. Med dem opholdt sig paa Gaarden deres datter Martha samt hennes 2 Brorsønner, Edvard netop konfirmeret og John ca 12 Aar. Huset er forsvundet og allesammen forulykkede de.

Jermstad (Peersgaarden)
,
Eier Gustav Stiklestad og Hustru Serianna, begge middelaldrende Folk. De havde en Søn Olaf i Kristiania paa Underofficersskolen, Arnt, ca. 20, Salve 19, Julie 14, Thomas 13. Jørgen 9, Gudrun 7, Ole 5 og Gurruanna 3 Aar. 1 af Konens Søstre, Bergitte, var fraværende, hvor imod Søsteren Andrea Jensdatter omkom. Husene er forsvundet, kun en Vogn skal være synlig af deres Sted. Alle forulykkede. Endel Lig er senere fundet paa søndre Side Elven, og blandt dem antages det sikkert, at der er nogle, som har tilhørt dette Hus.

Disse 2 Gaarde har tilsammen en Skyld af 22 Mark 49 Øre. Øvre Jermstad ligger igjen umiddelbart ved Skredet, og det skulde være rart, om ikke ogsaa denne Gaard gaar med.

Spandet
,
Skyld 4.32, Eier Sergeant Karl Jermstad og Hustru Berntine. Selv var han paa Stenkjærsanden ved Rekrutskolen, da Ulykken overgik hans Hjem. Hans Hustru og 2 Børn, Sofie 3 og Karen ½ Aar gamle forulykkede alle. - Kaar- folkene paa Gaarden hed Lars og Karen og disse havde en Søn, Lorents Bernhard, ca 12 Aar gl. Ogsaa disse er samtlige forulykkede samt ligesaa Drengen Theodor Togstad, Pige Anna Gustava Haukaa og Gjæterpigen Inga Olive Martinsdtr. - Serg. Jermstads Hustrus Lig er fundet meget lemlæstet.
Landhandler Olaus Bjertnæs
boende paa en Bygselplads under Gaarden Jermstad, og Elenanna, hans Hustru. De havde 3 Børn, Odin 17, Marie 14 og Alice 7 Aar.

Odin hørte Skredet og var ude og saa sig om. Han varskudde sine Forældre og de samledes alle i Kjøkkenet; da de imidlertid skulde prøve at faa noget med sig, blev det forsent for dem, før de kom ud og de fulgte alle med Skredet. Odin blev uskadt gjennem hele Raset og reddede sig paa Land.

Umiddelbart op til Olaus Bjertnæs Huse laa et Hus, hvor Skolelærer Johnsens Enke, Gullaug, boede. Hendes Jord dreves af Olaus Bjertnæs. Hos hende boede Inderst Johannes Jermstad samt hans datter Dine. De sprang ud før Ulykken. Imidlertid vilde han ind, sa han, og ta med sig Pengene sine. Hun sprang til Smedhaugen og raabte "Fare"; hun har været svag tilsinds og derfor vakte ikke hendes Raab nogen Opmærksomhed. Hun fortæller selv hvorledes Konen der vaagnede og sagde til hende "Holder du nu paa at slippe af igjen!" og folkene, de la sig i god Ro til igjen. Hun sprang fremover alle Gaardene og raabte. Hendes Far blev for sen; men hun selv reddedes altsaa. Hun var i bar Natdragt. - I Smedhaugen vilde de ogsaa havt Tid til Redning, men da de ikke agtede paa hendes Raab, men blev liggende, gik de altsaa med.

Ordfører Tessem

og Hustru boede i Skolehuset, som af Raset førtes ud. Staldbygningen staar igjen nede i Afgrunden, der hvor før Kraag stod. Der stod hans Hest og spiste i god Ro efter Ulykken, indtil man reddede den ud Pintsedag. Fra Sta- buret, som ligeledes staar dernede, er reddet ud endel Madvarer. Trappen ligger igjen, men huset gik med. Tessem selv og Hustru er begge gjenfundne som Lig i Leren ved det gamle Elveløb udfor Haga (ved Melbynæsset).

Begge Lig er lidt forslaaede, hennes mere end hans, og Fuglene har hakket ud det venstre øiet paa dem begge. - Tjenestepigen Ingeborganna af Beitstaden fulgte ogsaa med Skredet. Hun sov i Skolestuen, adskilt ved et Værelse fra det Rum, hvor Tessem og Frue sov. Hun blev straks vækket af Ulykken og saa, hvorledes Huset gik istykker og bevæget sig med en forfærdelig Fart mod Haga, ca. 6 Kilometer fra det sted, hvor Huset før laa. Her stansed skredet. Væggene var reist - hun stod paa bare Stuegulvet - ligeoverfor Tessem og Frue, der stod paa Gaardens Grund og talte sammen. Der var da en Kløft mellem dem. Hun kastede resolut en Planke over til dem. Fru Tessem gik ud paa denne efterfulgt af sin Mand. I det samme glider Fundamentet paa den anden Side, og begge styrter i Dybet og forsvinder i Lermassen. - Ingeborganna blev senere udpaa Dagen uskadt reddet over til Østgaard. Gjætergutten Olaf omkom.

Ordf. Tessem var Bygdens meget betroede Mand. Han sad inde med adskillige kommunale Papirer, ligesom han havde hos sig bl. a. ca. 300 Kroner af Værdalens Meieri's Penge. Et Kamfor, hvori ca. 150 Kroner og en Fiskespade af Sølv blev først fundet; senere skal hans Skatol, hvori Meieriets 300 Kroner og andre Papirer, ogsaa være fundet. Da Ligene fandtes, laa de bare og renvaskede af Elven.

Hr. Tessem havde kjøbt sig lidt Jord af Gaarden Melby og skulde der opføre sig Hus for at slaa sig tilro paa sine gamle Dage. Han kaldte sit Sted "Nøisomheden". Bygningen var paabegyndt. Den staar igjen. Han havde en studerende Søn i Kristiania, som netop skulde op til Examen. Denne forlod strax Hovedstaden og vendte tilbage did, hvor hans Barndomshjem havde staaet, og hvor nu kun Død og Ødelæggelse var tilhuse.

Kraag,

Eier Ove N. Haugskot, ugift. Paa Gaarden var foruden ham 2 Tjenestepiger: Husholderskens Navn Laura; Budeien hed Martha. - Husene finder ved Lunden. Folkene er reddede ud, men Ove selv er meget daarlig bagefter og Martha bragtes paa Sygehuset; hvor hun fik et Ben amputeret paa Grund af Skade.

Kraag, (Egge),

Eier Anders Larsen Tiller og Hustru Anna. Begge to samt Sønnen Laurits, 2 Aar gl., er med Husene forsvundne, ligesaa Gaardens Besætning.

Anders Tillers Lig gjenfandtes udenfor Bjertnæs; han antages at have levet en længere Tid efter Katastrofen, da der ved Siden af, hvor han fandtes, var dannet et Leie, som han har lagt paa. Han maa altsaa have omkommet af Sult og Kulde.

Kraag, (Gran),

Eier Thore og Hustru Ingeborg Anna. Disse laa nedenunder og kom selv nøgne ud med en aarsgammel Gut, Gustav. Hun raabte til dem ovenpaa. Og hun hørte, at de var vaagne, men der var ikke Tid til at vente, thi Huset gled allerede og knaged i Sammenføiningerne. Mens Gaardstomten forsvandt i Dybet, sprang de for Livet og blev alle 3 reddet, hvorimod deres 3 andre Børn: Petter 10-12 Aar, Sofie omkr. 9 og Inger 5 blev igjen i Huset og forsvandt med det sammen med Mormor Susanna fra Klokkerhaugen og et Fattiglem Nils Faaren. I Forbifarten havde hun banket paa Vinduerne i et Nabohus, hvor de sov endnu. Hun hørte Døren blev aabnet - derpaa nogle rædsomme Skrig - og saa intet mere. Dette Hus blev ogsaa borte - med alle sine Mennesker.

Follovald, Belbo, (Smedhaugen),

særskilt Eiendom, kjøbt af Follo, Eier Fetter og Hustru Marie, begge middelaldrende Folk. Der var foruden dem deres 2 Børn: Mette ca. 20 Aar og Marie 13 Aar. Alle blev de med i Raset og fandt sin Død der. - Mette var Medlem af Baptistmenigheden. Hendes Lig fandtes senere nede ved Øren i en forskrækkelig lemlæstet Tilstand. Det ene Ben var afrevet ved Hoften, Indvoldene hang delvis ud, og hendes Øren var afrevne. Det var her den svagsindede Pige varskudde, og hvor man trodde, at hun igjen fik et Anfald af Sindsforvirring og derfor la sig til uden at agte paa hendes Raab.

Follo,

Ingeniør John Rostad og Hustru Bergithe Magdalene, middelaldrende Folk. Deres Børn Ole 12, Bjarne 10, Marie 7, Ingrid 5, Helge 3 og Thormod Michael ½ Aar gl., samt dertil Rostads Svigermoder: Enkefru Valeur. Tjenestetyende: Anna Wold, Anna Olsdtr. Stubskind, Pauline Jermstadvald, Barnepigen Mette, Gjæterpigen Oline Martensdtr. (kom did Kvelden før), samt Visergutten Marius, 15-16 Aar.

Idet Gaarden førtes afsted, sprang Fruen ud med sit mindste Barn. Hun og Barnet (Thormod) samt Gjæterpigen Oline og Barnepigen Mette omkom. De andre kom sig, idet Huset revnede, op paa Taget og førtes paa dette afsted i en Længde af ca. 5 Km og havnede ved Rosvold, hvor de paa Morgensiden reddedes. De havde da været udsatte for Kulde, Dynd og koldt Vand i flere Timer og har lidt meget, blot iført sine Natklæder som de var. Gjætergutten var den eneste paakledte; han sad i god Ro og klædde sig under Nedfarten samt legte sig med en liden Hunde- hvalp. Ogsaa han kom sig udpaa Taget og reddedes paa Land. Besætningen: 10-12 Nøt og 3-4 Heste omkom samtlige paa 1 Hest nær, der reddede sig selv.

Follostuen,

Anders og Hustru Elen. Deres ældste Søn Ole exercerte paa Rindenleret; hans Hustru Sofie boede hos de gamle paa Pladsen med sin aarsgamle Datter Marie. Desuden var der Anders næstældste Søn Edin samt Arne, 5 Aar og et aarsgl. Pigebarn, Maren Anna. Alene Edin kom sig ud, idet han blev vækt af Bulderet; han sprang fra Hus til Hus i bare Skjorten og raabte og skreg.

Han blev ganske forstyrret ved Ulykken, men bedres nu daglig. Man standsede ham langt borte i Bygden og fik ham iført nogle Klæder. Han er den eneste reddede af det Hus foruden en anden Søn, Bernt, der er Visergut paa Prestegaarden og altsaa bor der, samt ham, som var paa Exercitie.

Movald,

Johan, fraværende; men Hustruen Serianna og Børnene: Anton, Inga Sofie, Axel og Olga omkom samtlige.

Moan,

Martinus Mikvold og Hustru Mette Persdtr. - Børn: Karen Magdalena 12 og Marie Pauline 7 Aar. Alene Konen blev reddet. Hun fulgte med Raset til Gaarden Haga, hvor hun kravlede sig gjennem Leren og op til Gaarden Mo, hvor Folket var udflyttet. Det var en strid Tørn for hende, udmattet som hun var af Maset i Leren og næsten ganske blindet af Dynd. Træt som hun da var, satte hun sig først ned paa Vaterbordet for at hvile lidt og kom sig derpaa ind i Huset.

- En gammel Kone, som flygtede fra Gaarden Haga, kom sig heller ikke længer; hun hjalp den forkomne Stakkel til Hvile paa Gulvet og fik breid nogle Klær paa hende. - Hendes Mann skulde op paa Loftet for at redde Børnene; men baade han og Barna forgik, idet Loftet faldt ned og Huset kom bort i Lermassen.

Trygstad,

Skyld 12 Mark 50 Øre, Eier Thomas og Hustru Kjerstine. Foruden dem Datteren Lovise, ca. 20 Aar gl., Tjeneste- pigen Mette 18-20 og en Gjætergut Ole fra Inderøen. Samtlige blev reddet med Undtagelse af Mette, som fandtes død i Leren mellem Næs og Haga. - Thomas havde været ude og seet paa Sagerne, og de forsamledes alle ved Stalden. Saa siger han: "Her blir nok intet blivende Sted," og da var Skredet helt oppe ved Gaarden.

Datteren skulde slippe ud en Hest; hun var i Stalden og de andre ude, da Skredet har løst. Her sad hun i bare Linnedet til hun udpaa Dagen blev reddet til Land. Gjætergutten blev reddet paa nordre Side, de andre paa søndre Side.

Da man ikke kunde faa Heste og Kreaturer levende paa Land, var man nødsaget til at dræbe dem alle.

Prestegaardsvallet. - Togstad,

Eilert, han var paa Prestegaarden og arbeidede; hans Hustru Bereth var hjemme med 2 Børn, Odin 17 Aar og Paul 12 Aar gl. samt et Fattiglem, Lava omtr. 70 Aar gl. - Bereth tog Lava paa Ryggen og sprang over Rognhaugen; hun saa sig om efter Gutterne, men saa dem ikke; disse sprang imidlertid en anden Vei, saa de alle reddede sig. - Husene ligger i Sumpen, hvorfra baade nogle Penge og endel Klæder er reddet op.

Togstad,

Peder Petersen, 30-40 Aar, Hustru Bereth og 5 Børn: Anna Bergitte 10-12 Aar, Othelie 9, Ole 6, Gustava 3 og Paul ½ Aar. De laa alle og sov, da Skredet gik og fulgte saaledes med Huset, der standsede ved Mo. Kun Taget er syn- ligt. De blev alle reddet op af Bygdens Folk. - Peder var daarlig om Kvelden, da han kom hjem fra Arbeide, og der han nu laa, blev han ganske undergravet af Lere, da denne trængte ind i Huset. Hans Hustru derimod var fri og hun grov Leren bort fra ham, da kun hans Hode var synligt, saapas at han fik puste.

De og 4 af Barna blev reddet - sandsynligvis gjennem Taget -, hvorimod det femte, Gustava, døde Huset blev gan- ske og aldeles fyldt af Lere, saa det har været alt andet end morsomt for dem - Huset, hvilket vil forstaaes af, at Othelie døde Dagen efter, at hun var blet udreddet, pa, Grund af Lemlæstelse. Ole havde brukket Benet og Anna Bergitte fik Lungebetændelse af Frost og døde paa Sygehuset. Kun det mindste Barn blev paa en underfuld Maade friet for nogensomhelst Skade, idet end ikke det mindste Lere har tilsmudset det.

- Baade Mand og Kone har fuldt af Saar paa Hænder og Fødder efter det anstrengende Arbeide i Leren, og den heltemodige kone bar lagt i over en Uge pa, Grund af den Udmattelse og Skade hun fik, ligesom Manden gaar omkring paa 2 Krykker.Herfra blev ikke den mindste Ting udreddet.

Togstad,

Peder Rasmussen, havde i længere Tid været sindssvag, Hustru Ane, Søn Theodor, 22 Aar, (tjente paa Spandet). Ogsaa Theodor havde en Søn, som for en Maaned siden var kommen did. Den lille Gut hed Einar og var 4 Aar. Huset fulgte med Skredet og staar nu saa at sige lige godt ved Haga. Samtlige 4 fulgte de med. De skulde netop til at saa paa Pladsen om Dagen. - Udpaa Dagen kom Jægrene under sit Redningsarbeide did ud til Pladsen og Peder gik da omkring og plukkede Spon, da Gaardstomten er lige slet. "De fik ikke røre sig!" - Han havde Ane der ogsaa, sa han. Senere fik Magnus, Raadsdrengen paa Prestegaarden bragt ham tillands.

Hans Hustru, Ane, blev funden som Lig sammen med Sønnesønnen Einar. Det var Guttens egen Mor, Ingeborg Anna Ellingsdtr., som fandt ham. Han laa indunder Huset og der maatte rives for at faa ham frem; da fandt man ogsaa Ane. Gutten laa med en Tinske, han nylig havde faat og som han var meget glad i, i Haanden; han har sandsynligvis paa Barns Maner ikke villet undvære sin Skat, da han blev lagt tilsengs om Natten, men har havt den med sig. Hans Mor er meget sørgmodig. Hans Far, Theodor, fandt man ikke igjen. Han skulde have været ude; men det berettes om ham, at han vendte tilbage til Huset for at hente med sig nogle Klær, og naar han saa kom ned, skal han ha sprunget sig udover Faldet og blev borte. - Gamle Peer, som reddedes paa Land, er senere død paa Sygehuset.

Trøgstadvald,

Ingvald, 60-70 Aar, hans Hustru Ane omkr. 60 Aar. Børn: Liva 28, Annæus 25 og Elesæus 20 Aar. Ogsaa Liva havde en aarsgl. Gut, Arne. Pigen fortæller: "Vi vaagned af et forfærdeligt Bulder, og jeg for i den største Forskrækkelse ud af Sengen. Huset styrted øieblikkelig sammen, men jeg kom ud mellem to af Stokkene i Væggen. Udenfor var vi alle samlet, Far, Mor, mine to voksne Brødre og Barnet, men straks forsvandt Husresterne, og hele det Stykke af Jordskorpen, hvorpaaa vi stod, for med Skredet ned i Dalen, Det gik med lynende Fart forbi de høie, Borte Lervægge, indtil Farten blev langsommere nede i Dalbunden."

Endnu holdt det Torvstykke, hvorpaa vi befandt os, sammen, men straks efter delte det sig i to Dele, saaledes at Far, min ene Bror og Barnet blev paa det ene og Mor, min andre Bror og jeg blev paa det andet.

Vi skiltes paa den Maade et Stykke fra hverandre, dog ikke meget langt. En kort Stund efter kom vi i en sterkere Fart igjen, og jeg saa, at det andet Torvstykke sønderreves. Far og min Bror Annæsus faldt paa Knæ og raabte til Gud om Hjelp i sin Nød, men strax sank de ned i Leren, der lukkede sig over dem. Jeg saa en Baand stikke, op, og saa forsvandt alt. Straks efter standsed vi, men vi vidste ikke, hvor vi var. Landskabet var saa fuldstændig forandret, at jeg ikke kjendte min igjen.

Vi var omtrent 2 a 300 Alen fra fast Land paa Sydsiden af Dalen, overalt omgit af den bløde Lersuppe, hvori vi ikke turde vaage os ud.

Det var dog enkelte fastere Partier nordover, og min Bror Elisæus forsøgte at naa fast Grund derover. Han begav sig ivei, og jeg tabte ham snart af Syne og har først nu faat høre, at det lykkedes ham at redde sig til Haga.

Vi frøs forfærdelig om Natten, da vi var i bare Linnedet og vaade og tilsølet af Lermassen. Mor led især meget af Kulden. Hun maatte lægge sig paa Markers og jeg rev op Mose og lagde omkring hende, og jeg tror, at hun endog sov lidt en Stund.

Vi skreg af og til og raabte om Hjælp, og Folk var ogsaa nede og saa over til os, men de saa formentlig ingen Raad til at redde os, før Kavaleristerne om Eftermiddagen kom og under Ledelse af en Officer begyndte at bære Materialier og bygge Bro. Vi blev reddet Kl. omtr. 4, og straks efter reddedes en Pige fra Nabopladsen, som stod i Leren et Stykke fra os. Jeg glemmer aldrig den Stund, da jeg var Vidne til min Fars og Brors Dødsangst og saa dem bl levende begravet i Jordmassen.
Mor frøs Tærne fordærvet, men er nu bedre da hun er under Doktorbehandling."

Lilletrøgstad,

Jens Skogaas og Hustru Karen, middelaldrende Folk Han arbeidede andre Steder og var sidst Bryggesvend i Trond-hjem. Barn: - Marius og John Sigurd. Desuden Tjenestepigen Hanna, som fortæller, at hun var sprunget ud fra Pladsen, da Skredet kom og tog med sig en liden Gut paa 3 Aar, Sigurd. De førtes med Skredet og hun tabte Be- vidstheden. Naar saa Solen begyndte at varme udpaa Formiddagen, kom hun igjen til sig selv og da hun hørte Stemmer i Nærheden, begyndte hun at raabe om Hjælp. - Det var Jægrene, som var derude paa Redningsarbeide, og tilkaldte ved hendes Nødraab, begyndte de straks at arbeide hende løs.

De havde ingen Spade eller andet Værktøi forhaanden og tog sig da for at grave hende ud af Leren, hvori hun laa, med Hænderne. Det var et vanskeligt Redningsarbeide, da Leren var svært blød og suppeagtig og Bordene, som de stod paa, sank nedi efterhvert; men stadig bar man flere Bord til og endelig fik de hende op og nede i det opgravede Hul fandt de ogsaa Liget af lille Sigurd. Den medtagne Pige svøbtes ind i en Kappe og bares paa Land.

Manden selv kom netop hjem nogle Dage for Ulykken og baade han og hans Hustru og begge Barna fandt saaledes sin Død her.

Trygstad, (Bjørklund),

Eier Anton og Hustru Ingeborg, begge unge Folk. Anton laa i Lungebetændelse, Deres ældste Son Olaf omkr. 10 Aar, var borte paa Besøg hos en Slægtning. Nærværende Barn Alfred 7½ Aar, Karen Othelie 5 samt Inger 2 Aar. Konen gik høist frugtsommelig.
Alle og alt forsvundet i Skredet.

Eklosvedjan,

Erik Sæbo og Hustru Anna. Børn: Arthur Edvin 5, Johan 3 og Arne ½ Aar. Sæbo selv var paa Arbeide paa Øren. Konen og Barna er alle forulykkede. Han siger, at selv om der skulde have været Raad for Konen til at berge sig, havde hun dog ikke villet forlade sine Børn. Han har seet megen Ødelæggelse, hvor han har færdes i Verden, men Mage til dette Syn heroppe, har han aldrig været Vidne til.

- For sin egen Del blev han heller ikke uberørt af Ulykken, skjønt han jo ikke var tilstede ved Katastrofen; men ved at farte omkring ved Ulykkesstedet, har han anstrengt sig, saa at der er kommet Blodforgiftning i den ene Fod, formedelst en Kveise han havde.
Kraagsmo,
Hans Nilsen, 36 Aar gl., Hustru Ingeborganna Olsdtr. 33 Aar. Børn: Sofie Augusta 9, Nils Marius 7½, Marie Othelie 6, Ida Mathilde samt en gammel Kone, Berthe Movald, 64 A gl., som var tilstede til Hjelp, da Konens Far netop var død og hans Lig skulde begraves Pintsedag.

Hans Nilsen vaagnede ved, at Bølgerne slog fremover Gulvet. Han sprang da straks ud af Sengen selv og hans Hustru ligesaa. De tog med sig Barna og Berthe Movald og da Huset revnede, sprang de ud gjennem Væggen. - Hele Skredet kom mod dette Hus, da det laa nederst i Follodalen. Presset af den store Masse, dreves det først ned mod Haga, men da Massen vendte tilbage fra den anden Side, flyttedes det igjen opover Dalen og trykkedes tilside, saa det nu staar ligeoverfor Eklo og Melby.

Det var selveiende Jord. Hans Nilsen havde kjøbt den ifjorvaar. Han driver ogsaa som Skomager og har arbeidet som Svend bl. a. Steder paa Stenkjær. Paa Gaarden fødde han 2 Melkekjør og 1 Kvige samt 8 Sauer. Dertil havde han 1 snart aarsgl. Gris og 8 Høns - 7 Sauer blev reddet samt 6 Høns. Resten ødelagdes.

Alle Folkene reddede sig Men Jordbunden var saa blød, at Hans maatte med bare Næverne rive Bord af Huset og deraf danne sig en Bro i en Længde af etpar Hundrede Meter, indtil han kom tillands. Saa bar han Barna, det ene efter det andet og leiede den gamle Kone over. Hans Hustru sad igjen med de mindste Børn tilslut. - Ingenting blev udreddet. De tyede op til Gaarden Eklo, hvor Folket var flygtet ud De fandt sig nogle Feller og la sig paa Gulvet, hvor Hans i sin udmattede Tilstand snart sovnede ind. Ingen af Barna tog noget Skade, - den mindste blev noget skræmt og sky; men det gir sig nok. Men at de har ud staaet adskillig, vil forstaaes af, at de alle var i bare Nat- dragt og det blæste bidende koldt fra Øst. Hans, som gik frem og tilbage på sin Bro flere Gange, blev saaret i Benene af de mange Spiger og han har ikke mindre end 12 Saar i Fødderne efter sin Vandring. - Udenfor Buret stod en Stang, hvor man hængte op Klær. Der hang en gammel Gulvmatte og en Feld. Dette var det eneste, som blev reddet. Han mistede ved Skredet al sin Eiendom - ca. 7 -80 MaaI Jord ialt, og ellers hvad han havde

Han blev af Presten forestilt for Prinsen som en meget modig Mand. 12 Spigersaar i Fødderne foruden under Redningsarbeidet mange Gange at have været under i Leren til opunder Armene!

Eklomyren,

Kristen; han boede alene paa sin Plads. Husene staar paa samme Sted, men blev fyldt med Lere han var saa heldig at komme ud - rigtignok nøgen, hvorpaa han flygtede op til Eklo, hvor han vækte Folket.

Moager,

Magnus, Raadsdreng paa Prestegaarden; selveiende Jord - det meste af den er gaat. - Husene staar aldeles ude paa Kanten, saa man trodde, at ogsaa disse maatte falde, hvorfor Soldaterne begyndte at rive. Siden det nu saa ud til, at Husene ialfald foreløbig vilde bli staaende, ønskede Magnus selv at fortsætte Nedriviningsarbeidet. - De raabte til

Movald,

Karl Oluf, og her flygtede man straks ud alle sammen og raabte op

Movald,

Gustav Nilsen og Hustru, der kom og hjalp dem med at tage hver et Barn. - En gammel døvstum Kone, som var paa Moager, bar man ud i Sengen, hentede Hest fra Prestegaarden og kjørte hende bort. Magnus's Søn, Gustav, blev ogsaa vækt; men da han kom ned, var de andre allerede sprungne, og ør af Søvnen, som han endnu var, la han paa Sprang bent udover mod Stupet, og blev først var Faren, da han allerede havde den ene Fod udover Afgrunden; men ved at kaste sig bagover, reddedes han.

Gustav Nilsen siger, efter at de nu er flyttet tilbage, at de sover ikke trygt nogen Nat men i Drømme ser de frem-deles de mest forfærdelige Billeder af Død og Ødelæggelse, som faar dem til at fare op af sit Leie og gjør dem angst og urolige.

Nordlyng,

Skyld 33 Mark 26 Øre, indehavdes af Gunder Vodals Enke, Kirsten. Barn: Gerhard omkr. 14, Andreas 12, Konrad 10 og Gudrun 3 Aar Tjenere: Dreng Ole Martin OLsen, Pige Marit fra Lexdalen, Pige Kjerstine Karlsen og Jæterske Ingeborg.

Gaardens Eierske laa med Barna nedenunder og Tjenerne ovenpaa. Husene blev af Leren pressede bort fra sit Sted og er alle ganske ødelagte.

Enken Kirsten Vodal beretter selv om hvorledes hun blev vækket om Natten ved en uforstaaelig Bulder og sprang op af Sengen og vækkede Barna. Netop ferdig dermed, kom Lermassen væltende ind gjennem Døren og Vinduerne og fyldte Værelset i kort Tid. Hun og Barna klatrede op paa Borde og Stole og en af Gutterne kom sig endog helt op paa Klokkekassen. Imidlertid blev der stadig mer Lere inde og tilsidst sprængte den paatrængende Masse den ene Væg og nu blev Værelset gangske fyldt, saa at tiltrods for at hun stod med Hovedet helt op under Loftet, naaede dog Leren hende til under Armene. Mindste Barnet laa paa Armene hendes og Albuerne støttede hun paa Listen over Døren.

Det værste var under dette kanske, at der var aldeles rammende mørkt i Værelset og ingen Tilgang til frisk Luft, saa at det lille Rum, der var aabent mellem Leren og Loftet snart ikke havde frisk Luft nok til dem. I denne for-færdelige Stilling befandt de sig i flere Timer. Da bad hun til Gud, at han for Barnas Skyld maatte skaffe dem Lys og Luft, og med engang sank Leren ved den indtrykte Væg saa meget, at der kom en frisk Luftning ind til dem og paa samme Tid saa meget Lys, at de kunde se sig omkring, hvordan de havde det.

De ovenpaa værende Tjenere havde reddet sig ud. Kirsten hørte Stemmer udenfor og raabte ud alt hvad hun ork- ede. Drengen Ole gik da ind paa Loftet over dette Værelse og brød op Gulvet over hende og fik baade hende og Barna op og ud. Tjenerne havde ikke trod, at de levede nedenunder, da Værelset var fyldt med Lere, og havde derfor kun arbeidet paa sin egen Redning. Da Ole hørte Kirstens Raab, gik han straks igang med at bryde op Gulvet, og det gjorde han med bare Næverne, da han intetsomhelst Værktøi havde. Efter at have faat halet dem op af Leren i Værelset bragte han dem bort paa en Haug i Nærheden, hvorfra de kom sig til Prestegaarden, hvor den snille Prestefrue tog sig af dem og stelte med dem. De var da alle yderst forkomne af Lere og Kulde og havde lidt meget. 15 Timer havde de tilbragt i sit uhyggelige Fangenskab.

Ole blev for sin Daad forestillet for Prinsen. - Alt sit Arbeide gjorde han blot med Næverne; men han er ogsaa en stor og sterk Karl.

Nordlyngsvald,

Martin Mule og Hustru Sofie Pedersdtr. med et Spædbarn og et lidt ældre. Desuden Sofies Far, Petter Sørensen med Dtr. Julie, 17 Aar og John, 6 Aar.

Pladsen var drevet væk fra sit Sted ca. ½ Km, og laa nede i Leren helt til Vinduerne i 2den Etage. Allesammen havde de kommet sig op paa Loftet, hvorfra de efter flere Redningsforsøg tilslut reddedes ud af Kavalleristerne, der blev opmeerksomme paa deres Tilstedeværelse foranlediget ved en Viften med en Hue fra 2den Etage. Da denne Plads laa saa midt oppe i den blødeste Lervelling, var det ikke godt at komme ud til dem, og flere paa- begyndte Brolægninger maatte forandres, før man endelig var saa heldig at naa dem og faa dem alle uskadte hand.

Hægstadvald,

Gunbjern og hans Hustru Serianna. En Søn paa Stenkjærsanden og exercerte. Desuden Datterdtr. Sofie omkr. 14 Aar og en gl. Pige, Kjerstine 60-70 Aar. - Samtlige reddedes. Sofie hoppede ud at Vinduet og kom sig bort i en Older, hvor hun sad i 15 Timer aldeles nøgen, da hun reddedes.

Nordlyngsstuen

Her boede en gammel Pige, Ane Johannesdtr.., 70-80 Aar. Hun boede for sig selv i Olderskogen. Baade Huset og hun selv forsvundet.

Pladsm. Petter Kristoffersen

og Hustru Bereth, Datter Kjerstine 19-20 Aar og Petters Mor, som er Enke. - Samtlige blev reddet ud.

Lyngsgaardene

oversvømmet og ødelagt af Elven, som tog sig Leie her, da den bred gjennem Dæmningen, er tidligere omtalt. Af den store Besætning paa Nordlyng er kun reddet 2 Heste og 1 Gris samt dertil 1 Hund. - Martin Færgestuen har reddet sin Gris.

Søndre Side Elven.

Kaalen,
Handelsmand Johannes Kaalen. Hans Huse laa ca. 15-20 Alen over Dalbunden oppe paa en Bakke. Nu ligger Leren helt over 1ste Etage og alle Husene er ramponerede. Hovedhygningen er afbrækt paa Midten, Buret er ramlet overende og Bryggerstuen er flyttet fra den ene Ende af Bygningerne til den anden. Udhusene er trængt klods indpaa Hovedbygningen. Flagstangen staar kneisende igjen over det Hele. Samtlige Huse er flyttede fra deres Plads. Jordskaden er 20 Maal. Der var 5 Mennesker i Huset, nemlig han selv og Hustru Pauline, Dtr. Anna Johanna, 13 Aar gl., Drengen Martin og Pigen Lovise. De laa i 2den Etage og blev alle reddet ud af andre derved, at man bar Bord og la i ca. 100 Meters Længde til en Bro. - Størsteparten af Handelsvarerne er gaaet tabt, og det som er blevet reddet, er næsten alt mer eller mindre beskadiget. Ligesaa med Indboet. Det, som var ovenpaa, er udbjerget.

1 Hest og 1 Ko reddet; 3 Kjør og 7 Faar strøg med. - Tabet for Johannes Kaalen blir noksaa føleligt, idet han nat- urligvis ogsaa faar Tab af dem, med hvem han har staaet i Handelsforbindelse, og som ligeledes er rammet af Ulykken. Af Pengeskuffen reddedes 15 Kroner. Han havde Kvelden før konvolutert og tranceret en Pengesending og lagt denne ned i Pengeskuffen for at expederes den følgende Dag. Denne i Forbindelse med endel andre Penge - ialt ca. 180 Kroner - tabtes ved en uheldig Manøvre ved Pengeskuffen, hvorved denne væltede og Indholdet gik tabt. Alle Kjøreredskaberne er ogsaa borte saa nær som en Vogn.

Lennnæs, nordre,

Husene staar omtrent paa sit Sted, men de staar under i Lere til omtrent Tagskjægget. Eier Ole og Hustru Liva, 50-60 Aar. Børn: Karen 26, Ole 23, Gustav 20; i Tjeneste var der en 13-14 Aar gl. Pige, Margrethe. - Alle blev udreddet af andre. - 1 Hest og 4 Kjør, 2 Ungfæ, 2 Faar og 1 Gris strøg med. Nogle Sauer reddet. Der var 1 Hest paa Rindenleret. Al Jorden for denne Gaard ødelagt.

Söndre Lennæs,

Husene er flyttet flere Hundrede Meter fra sit Sted og er aldeles ødelagte. Eiedes af Enke Ragnhild Lennæs; men dreves af Sønnen Ludvig, 34-35 Aar. Dtr. Rikke 30 Aar. Tjenestepige Elen 40 Aar, døvstum, samt Ludvigs Brorsøn, 10 Aar, der var der som Gjæter. - Samtlige blev de udreddet af andre. - 4 Ungfæ og 6 Faar gaaet med. - 1 Hest var paa Rindenleret; nogle andre Kreaturer ogsaa reddet.
Plads under v. Lerfald,
Elenanna Pedersdtr. drev Pladsen. Der boede en Skomager, John; begge blev de reddet ud. - 1 Ko og 2 Faar strøg med.

Plads under v. Lerfald,

Johannes og Hustru Elen; Sønner: Ole 1820 og Johan 16-17 Aar. - Manden var syg; de reddedes ud af andre; senere er Manden død. - 2 Kjør og 3 Faar strøg med.

Parcel af ö. Lerfald,

Enkemand Ludvig Lerfald; Barn: Johan 15 og Marie Kristine 10 Aar. Faderen reddede sig selv; Johan kløv op paa Taget og blev reddet af Folk, som Faderen tilkaldte, hvorimod Marie omkom. - 1 Hoppe og 1 Føl strøg med.

Næs, vestre,

Johannes og Hustru Oline. 4 Barn. Alle Husene staar paa sin Plads og alle blev udreddet, formedelst Husmanden, der kom og vækkede dem. Konen laa i Lungebetændelse; hende tog Johannes og Husmanden imellem sig og bar ud. Ældste Sønnen Lars gik i Stalden og tog ud 1 Hest for at kjøre Moderen; men da han kom ud med Resten, kom Leren sigende og Hesten blev ræd. Lars selv blev kastet overende og havde et farligt Styr. Da han kom med Hesten havde hans Far og Husmanden allerede baaret hans Mor op til Pladsen. - Hele Besætningen reddedes ud; men Leret har overflydt Jorden og ødelagt denne.

Næs, mellem,

Ole 40 og Hustru Anna 35 Aar. 1 Son 3 Aar. Annas Mor: Enke Guruanna, omkr. 70 Aar. - Samtlige blev reddet - 5 Kjør, som stod færdige til at kalve, 1 Ungfæ, 1 Hest og 4 Faar, strøg med. - Oluf Olsen, Næsvold, der var en ihærdig Redningsmand; siger, at det var den sørgeligste Gjerning, han havde været med paa, da han var nødt til at dræbe de 5 Kjør, som alle straks skulde kalve. - Folkene blev reddet ud af andre. Stuebygningen og Staburet staar de øvrige Hus er flyttet; al Jorden er ødelagt saanaærsom lidt, der ligger ovenfor Bakken.

Lerfaldsaunet,

Petter og Hustru Guruanna. Der var 4 Børn han var gift for 2den Gang og havde Laura 18 og Severin 15 Aar gl., af første ægteskabl og 2 smaa Børn af andet ægteskab. Samtlige blev reddet, hvorimod 1 Hest, 3 Kjør, I Ungfæ og 7-8 Smaafæ strøg med.

Næs, østre, (Skydsstation),

Elias Lyng og Laura Olsdtr. (Dtr. af forrigige Stationsholder ). Den samme Slægt har i lange Tider indehavt denne Gaard, og den samme Velstand har altid været. Paa Gaarden stod den meget omtalte og omskrevne "Næsbjørka" bekjendt for sin Størrelse og Høide. Den var en hel Seværdighed. Nu fandt vi den liggende ude i Leren et godt Stykke borte afbrukket ved Stammen. - Fjøsbygningen var opført af Sten med Stengulv, cementeret og fint. Det saa ud til at skulle trodse alle Tider og alle Storme; nu er det upaaviseligt. Husene findes nogle her og nogle der i Lersuppen. Det var framifraa Stel altsammen paa denne Gaard; men det hjalp nok ikke noget nu. - 3 Heste, 12 Kjør og: Smaafæ strøg med.

Grisen har man bragt Mad ud til og reddede den flere Dage bagefter i Land. - 1 Hest paa Rindenleret. - Folkene blev reddet paa Land af andre. Da de vaagnede ved Ulykken, tænkte de at redde sig ud i det solide Stenfjøs, hvor de trodde sig mer sikre der blev imidlertid ikke Tid til det, og det var deres Frelse; thi Fjøset er som sagt for- svundet hvorimod de blev udreddet at Huset, der snoedes rundt.
Haga, nedre,
Edvard Sandberg og Hustru Jokumine samt hendes Mor. Kaarfolk: Kristen og Antonette. Alle forulykkede. 1 Hest. 5 Kjør, 4 Faar og 1 Gris strøg med; 1 Hest reddede sig selv. - Husene blev allesammen ganske ødelagt, ligesom al Jorden.

Langenget,

Halvor, 70-75 Aar, og Hustru Olava Johanesdtr., samme Alder. Sønnesøn Olaf Guneriussen, 19 Aar, sindssvag. Samtlige blev de reddet af Folket paa "Bjørken" og Husmendene hans. - 1 Gjed og 5 Sauer strøg med. Kun reddet 1 gl. Feld, 1 Hodepude samt nogle Klær. - Al Jorden er ødelagt.

De blev reddet ud gjennem Vinduet. Man maatte kjøre Bord fra Bjørken og hugge Trær og lægge som Underlag for Broen, da her var meget sumpigt. De havde arbeidet for at holde sig oppe af Leren, som fyldte Værelset, og var saa anstrængte og forfrosne, at det var netop man kunde faa dem ført til Land over den smale Bro. Den sindssyge Gut var rent vild; han skreg som en Besat og man maatte ta ham med Magt og føre ham tillands, da han ikke forstod Situationens Farlighed.

Lunden,

Johannes Thoresen, 46 Aar og Hustru Bergithe Olsdtr., 31 Aar. - Børnlese - Pige Julie Johannesdtr. , 24 og Gjætergut Annæus Pettersen, 13 Aar. - Kaarfolk: Johannes Olsen og Martha Pedersdtr. omkr 65 Aar. Bergithes Mor Bereth Larsdtr., 54 Aar. - Allesammen reddet. - Kaarfolkene blev først var Ulykken, og Konen varskudde da de andre, som laa nedenunder, hvorefter de straks skyndte sig op paa Loftet, hvilket var deres Redning. Derfra reddede de sig ud gjennem Vinduet. Huset er flyttet opover 1-200 Meter, og de havde omkr. 100 Meter til fast Land. De kom fra Vinduet ud paa nogle Stokker, som laa og flød.

De fleste var nøgne. Fra disse hoppede de bort paa en Langvogn, som laa og flød; fra et Udhus, hvor Hesjeved og Kornstør svømmede omkring samt paa Bord og Stokker af Huse, kom de sig paa Land. - Besætningen var 10 Naut og 3 Heste samt 25 Sauer. 2 Kjør, 1 Lam samt den paa Rindenleret værende Tjenestehest blev bjerget. - Neppelig er noget Hus, af alle de ødelagte, saa søndermalet som dette. - Optil 100 Maal Jord gik med.

Pladsen

under denne Gaard staar oppe paa Bakken og gik altsaa ikke med.

Haga, søndre, ("Hammeln"),

Ole Andersen, 64 Aar, og Hustru Ane Martha Jakobsdtr., 67 Aar (Joh.s Kaalens Søster). - Hun ligger f. T. syg af Anstrengelse, Kulde o. lign. - De blev reddet ud Kl 8 Morgen. - De laa nede og borte Duren og Rystelsen, og idet de lukte op Døren og skulde springe ud, kom Leren ind og fyldte Værelset, saa det gikk dem langt op paa Livet. De kom sig dog ud af Huset og strævede sig gjennem Lersumpen engang imellem op paa nogle faste Lerklumper. Paa denne Maade blev baade de og Dtr. Anna, 22 Aar gl. samt hendes lille Son, 1½ Aar gl., reddet. De blev reddet paa Land af Martin T. Lunden og hans Folk under stor Livsfare. - Martin Lunden arbeidede paa fastende Hjerte med Redning her og der til over Middag, da han fik sig lidt Mad og strax tog paa igjen og holdt utrættelig paa i flere Dage. - 1 Hest, 4 Kjør og 8 Smaafæ strøg med paa dette Sted.

Lundbyhammeln,

Johan, 49 Aar, og Hustru Karen Arntsdtr, vel 50 Aar. Johans Datter af tidligere Ægteskab, Anna, 10 Aar. - Fattig- lem Martha Baardsdtr. omkr.. 70 Aar. - Johan vaagnede ved at faa en Stok fra Vaggen faldende ud over sig. Han kom sig fri af Stokken og frem paa Gulvet. Saa krøb han op igjennem Skorstenspiben, hvor han hørte sin datters Raab om Hjælp, hvilken det dog ikke stod i hans Magt at bringe, da Huset var fuldt af Lere. Baade hans Hustru og Datteren omkom, ligesaa Martha Baardsdtr.

Han alene blev reddet. Han kom i bare Skjorten til Bjerken, hvortil ogsaa mange andre reddede blev bragt op. Nu er han daarlig og skral bagefter Katastrofen. - 1 Ko og 5 Smaafæ strøg med. - De Forulykkede fundne og begravne.

Sundbyaunet,

Haldor Haldorsen og Hustru Guruanna Ivarsdtr. Begge omkr. 70 Aar gl., omkom. Ligene gjenfundne. - Husene flyttet ca. 100 Meter. - I Ko og 1 Sau strøg med. 1 Sau reddet.

Hagaenget,

Kjøberum, Petter Mikkelsen 30-40 og Hustru Guruanna, 46 Aar gl. - Manden er Skrædder og var borte paa Arbeide. Konen blev reddet Da hun mærkede Skredet, tog hun mindste Barnet, 3 Aar, og sprang afsted med; men hun var ikke kommet langt, for den fremstyrtende Lermasse indhentede hende og i enslags vildelse kastede hun da Barnet fra sig og kom selv op til Gaarden Sundby. Hun var da slemt istykkerslaat baade i Tindingen og andre Steder (Dok- toren maatte sy hende sammen). Paa Sundby vidste man endda intet om Ulykken Man spurgte hende da, hvad som stod paa og hvorledes hun kom did; hun svarte sanseløs paa alle Spørgsmaal. Hun havde 4 Barn. Det ene tog hun altsaa med, men maatte kaste det fra sig, og de 3 andre blev liggende igjen. Hun ligger nu syg efter Nattens Rædsler. - 1 Ko strøg med, men 1 er kommet sig tilland. 3 a 4 Smaafæ gik ogsaa med.

Da Ulykken rygtedes, kom Manden til. Det var sørgeligt at høre hans Beklagelser. De havde ialt havt 7 Børn; 3 var døde tidligere. - "Nu har vi ingen igjen!" sa han. De forulykkede Børns Navne er: Marie, Johan Marius, Gunhild Pauline og Grethe.

Melbynæsset,

Andreas Sevaldsen, 64 Aar og hans lidt yngre Hustru Ingeborg. Børn: Ole 17 og Ragnhild vel 20 Aar samt Sønne- sønnen Herman, 7 Aar. Alle omkomne. 2 Kjør og nogle Smaafæ ogsaa strøget med. Husene i Ruiner. - Denne lille Gaard var saa vakker og trivelig. Hermans Fader, Sevald, som er i Amerika, hjalp sine Forældre med Penge for at gjøre det rigtig kjært og koseligt for dem. Da hans Hustru døde i Amerika, kom han ifjor hjem til Norge igjen medtagende sin lille Søn, som han fandt det bedre, at Gutten var herhjemme for Opdragelsens Skyld. Han be- skrives som en skjelden snil og omsorgsfuld Fader. Hans lille Gut havde saaledes egen Lærerinde baade ifjor og iaar. Og den lille Herman var ogsaa saadan en liden Kjærnefyr og vakker. - Melding er sendt Faderen i Amerika.

Hagavald, "Gamlepladsen",

Enke- Marie Baardsdtr., vel 70 Aar. Hendes Dtr.: Marie Olsdtr., 29 Aar, Sypige; hun havde hos sig en anden Sy- pige: Bolette Sefaniasdtr. fra Vuku. Desuden var paa Pladsen en svagelig Pige: Fattiglem Oline Jørgine Olsdtr. fra Søndmøre. - Bolette reddede Marie, idet en Stok var faldt over hende, saa hun ikke kom sig løs. Med megen An- strengelse fik hun hende fri. Huset sprængtes af Leren og Gulve og Loft var der ikke Tale om; de løftedes af Dyn- det helt op under Røstet og kom sig derfra bort i Fjøshelen, hvor de saa ogsaa Koen i Fjøset blive løftet helt op under Røstet. Disse to blev reddet, hvorimod Moderen og Fattiglemmet døde; - Koen strøg med.

Lyngsvald,

Ole Johnsen og Hustru Ragnhild Margrethe. Dtr. Oline Margrethe. Samtlige disse omkom, hvorimod en Foster-datter blev reddet. Pigen laa ovenpaa; de andre nedenunder. Da disse vaagnede, var der fuldt af Lere allesteder, saa de kunde ikke komme hverken ud eller op. De raabte til Fosterdatteren ovenpaa, at hun skulde bryde op Gulvet med en Øxe. Herpaa begyndte hun ogsaa; men da Vandet fyldte Underetagen og steg oppe paa Loftet ogsaa, maatte hun slutte Arbeidet og redde sig selv. Hun kom sig op paa Taget, og derfra blev hun reddet paa Land af andre.

Lyngsholmen,

Aage og Hustru samt en Pige blev alle reddet, hvorimod en gl. Pige, et Fattiglem, omkom.

111 Mennesker

er saaledes ialt omkomne under Skredet. Men mange af de Reddede er skadet paa forskjellig Vis og er paaført Sygdomme under Katastrofen, saa at der skal meget til, om de nogengang blir bra igjen. - Som allerede i Beretningen fremhævet, er der flere Tilfælder, hvor reddede Personer senere er afgaaet ved Døden.

Redningsarbeidet

dreves med stor Nidkjærhed af Bygdens Folk samt af tilkaldt Militær fra Rindenleret, ligesom ogsaa Rekrutskolen paa Stenkjærsanden og 100 Mand Militære fra Trondhjem indkaldtes for at bistaa med forskjelligt Arbeide, saa- som Vagttjeneste, Faschinering af undergravendes Strøg osv. - Mangen Beretning gaar om det Mod, som af For- skjellige lagdes for Dagen og den Iver man udviste for at komme Betrængte tilhjelp. Vi skal nævne nogle Exemp- ler:

Da John Grunden og Oluf Gudding tidlig om Morgenen fik Besked paa Nattens Ødeleggelser, fandt de frem Skierne sine, og komne til Ulykkesstedet, spændte de Skierne paa og la ivei over Leirhavet. Naar de paa sin eiendomme- lige Skifærd traf paa levende Folk, signaliserede de til Land, og af Folket blev da udlagt Broer, saa mange paa den Vis blev reddet. De for helt fra Melbynæsset til Afgrunden ved Follo. Det gik ikke værst i Leren med Skierne, men det var en farlig og anstrengende Tur. Mange Steder var Lersuppen saa blød, at Skierne sank i og Leren lukkede sig over dem, og da gjaldt det at hale paa. Paa sin Vandring traf de mangen af Leren opstikkende Haand og Fod af døde Folk. De brugte flere Timer til denne Rekognosceringsfærd og det var ikke faa, som formedelst dem blev reddede. - Da de endelig naadde Land igjen, var de saa medtagne, at Benene ikke vilde bære dem.

Exempler paa saadanne, der selv udreddede øieblikkelig gav sig ifærd med andres Redning, er der nok af, og hvor seig den norske Bonde er bekjendt for at være i enkelte Retninger, kom det her vel med, thi mange var det, som klemte paa slig, at; de ofte var ifærd med at segne om af Træthed, men alligevel tog i paanyt igjen, saasnart de hørte, at der var nogen, som var i Nød, og der reddedes saaledes mange baade Folk og Kreaturer. At spise, glemte man eller tog man sig ialfald ikke Tid til, og Nattesøvnen blev for mange rent sløifet umiddelbart efter Ulykken. - En høist rosværdig Redningsiver laa over alle baade store og smaa.

Kavalleriet gjorde sig i høi Grad fortjent ved Redningsarbeidet. Der var ikke rekvireret Hjelp af dem, men saa- snart de fik høre om Ulykken, drog de afsted til forskjellige Punkter og mange er Beretningerne om deres Helte- gjerninger. De bistod overalt, hvor deres Hjelp blev paakaldt og overalt, hvor der var noget at gjøre. De byggede Broer og vovede sig ud til de nedsukne Huse mangengang med stor Livsfare og deres Arbeide resulterte i Udred- ningen af mange baade Folk og Kreaturer. Officærerne arbeidede sammen med de Menige og alles Bestræbelse var at være til mest mulig Nytte, hvilket de ogsaa blev, da Ledelsen var høist rosværdig.

- Bygdens Folk var i Arbeide allerede fra Natten af, og disse gjorde store Ting og reddede før Kavalleristerne kom, mange. Ritmester Lowzow siger saaledes, at der var mange bragt paa Land af Bygdens Folk, da de kom frem; men nu var mange af dem gaat klar. Han saa mange, der skjalv af Sindsoprør og Anstrengelse. - Johannes Hauan, Sefanias Støp og Iver Forbregd samt Mændene paa Lunden og Bjørken fortjener særlig at nævnes for sin Iver, Koldblodighed og Dødsforagt.

Der var ikke Spørgsmaal om mit og dit. Havde man en Bordstabel staaende eller andre Materialier liggende, over- lod man det mer end gjerne til Brolægning osv. Bønderne paa de omliggende Gaarde tog sig med stor Redebonhed af de Ulykkelige, som havde mistet alt hvad de eiede og havde, og der laa tildels indkvarteret flere Familiar paa hver Gaard.

Paa enkelte Gaarde t. Ex. Stjørdal, var der ogsaa formelig Sygehus, paa samme Tid som der ogsaa var Lighus. Mange Syge og Forkomne blev bragt did. En Gang, vi var paa Gaarden, laa der ikke mindre end 5 Lig der, hvilke alle var fremgravne af Leren, hvor man var blevet opmærksom paa dem derved, at en eller anden Legemsdel stak op.

Doktor Sæthre blev straks hentet og han havde i flere Dage full Beskjæftigelse med at tilse alle de Syge, foreta Forbindinger. Flere blev ogsaa bragt til Levanger Sygehus, hvor der tildels maatte foretages Amputationer af ødelagte Lemmer.

Der blev efter Ulykken opbudt Folk til at befare Lerhavet for at søge efter Menneskeliv og begrave Dyrenes Kadavere. En Masse Fugl var samlet til Ulykkesstedet og der var visselig noget at fraadse i. Saaledes nævnte vi tidligere, hvorledes der paa Ordfører Tessems og Hustrus Lig af Fuglene var udhakket det venstre Øie paa hver af dem. Andre Lig, som vi saa, var ligeledes ilde tilredte af Fuglene. Men efterhvert, som Vandet ség undda og Leren blev haardere, kunde man komme udpaa og da blev dagligen mange Lig paalandbragte og altsaa reddede fra videre Vansiring.

Paa Sydsiden var Jemtlandsveien afbrækt, hvorfor det var vanskeligt at komme frem baade alene og med Hest og Læs, hvorfor Begravelserne foregik paa forskjellige Steder. Saaledes blev der en Dag paa den saakaldte Lysthaug ved Bjørken begravet ikke mindre end 9 Lig med engang. Grave, hvor mange Kreaturer er nedlagte, findes her og der.

- En Dag begravedes ved Stiklestad Kirke ikke mindre end 17 Lig med engang. Flere Steder var Kreaturerne endnu levende i Fjøsene, hvor man kom ind, men da man ikke saa sig nogen Raad til at faa dem frem med Livet, blev de dræbte i Baasene. Ogsaa i Leren laa levende Kreaturer Dagen efter Katastrofen og disse blev nedskudte, hvor man ikke kunde komme bort til dem og faa dem paa Land. Ellers var det Syn, som man ofte blev Vidne til i Fjøsene, ganske forfærdeligt. Mange Dyr var bundne fast og flere Steder saa man Bagdelene af dem stikke op mod Taget, der hvor Fjøsene var fyldt af Lere, medens Hoderne og Fremdelen stod under i Lersuppen. - Andre Steder var igjen kun Hoderne synlige af Kreaturerne og nogle var helt begravne.

Rædslerne, som mange forulykkede baade Dyr og Mennesker har maattet udstaa, for de er døde, er saa store, at vi ikke vil forsøge at beskrive dem. Blandt alle de Lig, vi saa, var der Liget af en vakker 1-2 Aar gl. Gut; han laa i Nattrøien sin, og vi kan ikke forstaa, at denne Gut har hverken vaagnet før Døden hentede ham eller at han har lidt nogensomhelst Dødskval. Han laa saa fredfuldt og var saa pen. Ellers saa vi nok af dem, der var forslaaede og lemlæstede og ilde tilredte ogsaa.

Mangen reddedes, som nok selv ikke havde nogen Tanke om mer at komme til Lands. Saaledes minder vi om Pigen fra Trygstad, der blev gjenkaldt til Livet af Solens varmende Straaler og som ved at raabe om Hjelp hendrog Kava- lleristernes Opmærksomhed paa sig. Ligesaa var der en Pige, Laura Eriksdatter fra Kraag, som beretter, at hun sprang ud af Vinduet i 2den Etage og ovenpaa Leren førtes afsted med Skredet i rasende Fart. Flere Gange var hun aldeles under i Lere og Vand og Sandmasser styrtede over hende, saa hun var aldeles begravet.

Sandhaugene aabnede sig dog igjen og Vandet skyllede hende op og kort efter Skredet befandt hun sig liggende ovenpaa Leren ved Kaalen, ca. 8 Kilometer nedenfor. Da hun senere saa Mænd Paa Land, opbød hun al sin Kraft og fik Nattrøien trukket af; med denne viftede hun da og man blev opmærksomme paa hende, la Bro ud og fik hende paa Land. - Stakkars Kvinde, vaad og klemt og i bar Natdragt ude i mange Timer midt paa Natten i bidende kold i Østenvind!

- Ligesaa den unge Pige, som sad 15 Timer i bar Natdragt i et Oldertræ. - Sergeant Høien bar ud fra en Plads en gammel Kone, som var saa forslaaet, at hun ikke selv kunde gaa, og hun og en 12 Aars Pige roedes i Baad tillands. En Pige fik af Konen paa Gaarden, efter at de alle var komne ud, et l ½ Aars gammelt Barn at bære. Saa revnede Jorden og alle de andre kom bort, medens hun førtes afsted med Raset; hun sank nedi og stod under til Brystet, da hun udpaa Dagen reddedes af Kavallerister. Hun havde været under og svelget Lere og var forskrækkelig forslaaet, saaledes havde hun bl.a. brukket Kravebenet.

Rædselen

hos dem, der ikke selv gik med, men hvis Eiendomme ligger ud til Skredet, var som rimeligt stor. Man trode sig ikke sikker paa sine Gaarde og der gik tildels mange Dage - for enkeltes Vedkommende Uger - for de flytted til-bage. Flere har bare Husene staaende igjen, men ingen Jord, saa disse har heller intet at gjøre tilbage. Somme er det ogsaa, som ikke længere vil bo i den nu af Ødelæggelsen vansirede, men før saa smukke Dal.

Tab af Værdier

Fra offentligt Kontor har vi faat os tilstillet Opgave over Værdier, som er gaat tabt ved Ulykken. Disse er dog ikke endelige, da Tillæg stadig kommer til; men saa langt fra Sandheden kan de ikke være, da herefter tilkommende Anmeldelser kun kan være af ubetydelig Størrelse.

Det fremgaar deraf at ca. 100 større og mindre Brug er mer eller mindre skadelidte. Matrikkelskylden paa disse er tilsammen Kr. 1023.57. Tab af Eiendom er ansat til Kroner 425,000 00, Løsøre Kr. 105,000.00, Huse Kroner 109,000.00, Føderaadsværdier Kr. 61,000.00, Avling Kr. 120,000.00 og for Værdalsbruget Kr. 30,000 00 samt andre indirekte Tab.

Værdalens Spareskillingsbank lider ved Ulykken et Tab paa nær 50,000 Kroner. Det samlede Tab ansættes af den af Herredsstyrelsen nedsatte Velfærdskomite for den Enkelte og for Kommunen samt Sparebanken og andre offentlige Indretninger til omkring 1 Million Kroner.

Mange er interesserte ved Kautioner, og skal de bli rykket for sine Forpligtelser, vil det komme til at bli daarligt for mange af dem. En Enke, der sidder paa en stor Gaard, ytrede saaledes: Her sidder jeg paa en vakker Eiendom, som er min helt ud, og man kalder mig rig; men jeg er Endossent for saa mange, hvis Gaarde nu er forulykket, at skal jeg bli krævet til Ansvar for mine Forpligtelser under disse Omstændigheder, saa vil jeg selv ikke faa saa meget igjen, at jeg kan skjule mit Legeme. - Det samme gjelder for mange, om ikke i lige stor Udstrækning.

Af de totalt ødelagte Eiendomme er der én, som alene repræsenterer en Værdi af over femti Tusen Kroner. Mange, som før har været velstaaende Folk og er udreddede, eier intet - absolut intet; saaledes maatte en, der har været en Rigkakse, men som blev udreddet i Skjorten, faa hos andre at klæde sig paa med.

Naturligvis rammer Ulykken langt videre, end man med engang tænker sig, og paa saadanne Felter tildels, at Tab- ene ikke kan beregnes. Det er Aarhundreders Arbeide og Kultur, der er gaat tilspilde - fuldstændig ødelagt, foruden at Jorden, som den nu ligger, ikke faar en Øres Værdi paa mange Aar. Hele Bygden og de tilstødende Distrikter vil i større eller mindre Grad lide ved, hvad der overgik det det ulykkelige Strøg. Riktignok er Værdalen stor og Størsteparten er forsaavidt uberørt, som Raset ikke er overgaat hele Bygden; men det var mange af de største og mest veldyrkede Eiendomme, i Bygdens Hjerte, som strøg med, og dette vil paa forskjellige Maader øve sin Indflydelse paa de tilstødende Distrikter.

Vi vil nævne blot nogle Exempler paa, hvordan Katastrofen rammer udenforstaaende. Først altsaa Banken, dernæst Kommunen bl.a. ved Skattetab. Staten ligesaa. Mer end 100 Personer omkomne vil ha Indflydelse paa Bygdens Behov af forskjellige Produkter, hvilket rammer Handelsstanden. 100 mer eller mindre skadelidte Brug vil øve en kanske afgjørende Indflydelse paa Meieriets Drift og have stor Indflydelse paa Bygdens Omsætning. Kreditorer maa slaa en Streg over Tilgodehavender. Saaledes ser vi en Mand, der var kjendt som økonomisk solid, bekjendtgjøre i Aviserne, at paa Grund af alle de Tab, han led ved skadelidte Personer, maatte de ikke Skadelidte afgjøre sin Debet til ham, saaat han skulde kunne klare sine Forpligtelser.

Kommunen taber ved de ødelagte Veie betragtelige Beløb samt paabyrdes store Udgifter ved nye Anlæg. Staten ligesaa. Ligesaa lider Kommunen Tab ved den ødelagte Trøgstad Skole. Værdalsbruget tabte ved Tømmer og derved, at Driften delvis maa indstilles. Telefonlinjen er afbrudt. Som sagt: Katastrofen har Indflydelse paa saa mangfoldige Hold, at man kan ikke i Farten sætte sig ind i eller overtænke, hvilke vidtrækkende Følger, den har. Dertil kommer endda omkring etpar Hundrede reddede Mennesker, der er berøvet mange alt og andre Størsteparten af, hvad de eiede og saaledes har tabt i økonomisk Værdi og Nytte for Bygden.

Afslutning
Som en passende Afslutning paa denne lille Beskrivelse over Død og Ulykke, vil vi faa Lov at meddele, hvad Fagmænd udtaler om Værdalens Fremtid samt meddele, hvorledes Budskabet om den forfærdelige og i sit Slags meget sjeldne Ulykke modtoges af Folk baade i Hjemlandet og paa fremmede Steder.

Hele det af Skredet hjemsøgte Sted samt der, hvor Massen gled udover, er nu en eneste stor Flade, saaatsi jevn og ensformig som ingen anden Strækning i vort Land. Jordlaget er altsaa væsentlig Lere. Vandet siger efterhaanden bort. Strax efter Skredet, var det forbundet med Livsfare næsten hvert Skridt, man gik, og det var Uraad at komme frem, endda man la Bord over, For hver Dag, som gaar, blir Skorpen haardere og fastere, og det vil formentlig ikke gaa saa ret lang Tid hen, for man trygt kan gaa hvorsomhelst uden Resiko. Lerjord er ialmindelighed holdt for noksaa bra Jord og det overførte Slam vil gjøre den værdifuld ved sin Gjødningskraft.

Om 10-15 Aar, mener somme, vil det hele Land være særdeles vel skikket for Dyrkning, og andre mener tilmed, at den hele Strækning vil være Gjenstand for Kultur inden Aarhundredets Slutning, og at Jorden da vil give Brugerne et godt Udbytte. Det vil da være et fortrinligt Dyrkningsland formedelst sin Frugtbarhed og lette Drivlighed. Saaledes er ikke dette Fremtidsblik saa mørkt endda, og glædeligt vil det jo ogsaa være, at man kan faa det samme Jordareal igjen, omend rigtignok med Arbeide fra nyt af.

I Pressen er der fremkastet forskjellige Tanker om, hvordan Staten burde komme de Skadelidte tilhjelp og hvordan man igjen kunde bringe Nationalformuen tilbage til det, den var med Værdalen som dyrket og bebygget Land. Man har da paapegt Indkjøb for Statens Regning af forskjellige Myrer, og helst har man da dvælet ved Mæresmyren i Sparbu, der er af fortrinlig Beskaffenhed, men som ikke egner sig til privat Opdyrkning, da den er ca. 6000 Maal stor og ikke vil kunne lægges under Kultur stykkevis, uden at man tapper ud den hele Myr.

Man foreslaar videre, at Staten udstykker jorden i Parceller til skadelidte Liebhabere, mod at disse tilpligtes at opdyrke Jorden, hvormed Staten skal bistaa ved Tilstaaelse af Laan, ligesom man tildels gjør i andre Lande. Derved sikrer man sig altsaa, at den Hjelp, Staten under et Tilfelde som Værdalsulykken antages absolut at maatte yde, ogsaa virkelig kommer til ret Anvendelse, idet mange, som modtog Hjælp, ellers kunde tænkes hellere at ville benytte denne til at udvandre til Amerika eller til at nedsætte sig andre Steder, hvorved Hensigten med Hjelpen jo vilde forfeiles.

Ved et saadant Arrangement vilde man paa en letvint Maade kunne sætte de nu ved Ulykken eiendomsberøvede Personer i erhvervsdygtig Stand og saaledes afhjelpe Nøden for dem og deres, paa samme Tid som Nationalformuen vilde bringes tilbage til sit gamle Punkt igjen.

Sympathi
Ikke før bares Budskabet ved Telegrafens Hjelp ud over Landet, for godhjertede Personer paa de forskjellige Steder strax tok, sig fore at lindre Nøden hos de Reddede og afhjelpe Tabet paa bedste Maade. Øvrighedspersonerne i vort Amt lod strax udstede Opraab om Bidragsydning og Bladene opfordrede til Indsamlinger.

Amtets Repræsentanter foreslog i Storthinget, at dette skulde bevilge 10000 Kroner til Afhjelpelse af den øieblikkelige Nød og dette Forslag vedtoges enstemmig. Dernæst fremsattes, ligeledes af Amtsrepræsentationen, Forslag om, at man, for at vise sin Sympathi for den skadelidte Bygd, skulde eftergive den paa Værdalen udlignede Statsskat, hvilken andrar til mellem 3 og 4000 Kroner. Ogsaa dette Forslag vedtoges. Dernæst bragte Telegrafen Melding om, at Regjæringen indstillede paa at Bataljonssamlingen for Indherredske Jægerkorps og Infanteribataljon skulde indstilles til Fordel for Værdalen, hvilket ifølge kongelig Resolution ogsaa fandt Sted. Pressen tog da Ordet for, at Bataljonssamlingerne over det hele Land skulde indstilles paa Grund af de trykkende Tider og, som man fremhævede, for at kunne anvende des flere Midler til Fordel for Værdalen.

Ogsaa dette Raab blev hørt, hvorfor Bataljonssamlingerne iaar sløifes over det Hele. Imidlertid foreligger endnu ingen Storthingsbeslutnlng for hvormeget og paa hvilken Maade, Storthinget skal komme den ulykkelige Bygd tilhjelp. Det kan meddeles, at der skal være god Stemning for Hjelp i størst mulig Udstrækning, hvilket foruden af det allerede for nævnte, vil forstaaes deraf, at der er faldt Beslutning om, at Ofring til de Skadelidte skal foregaa i alle Landets Kirker.

Foranlediget af faldne Udtalelser har Værdalens Heredsstyrelse indgaaet til Storthinget med Forslag om, at der tilstaaes Kommunen et Laan paa 20,000 Kroner for at Kommunen kan bli istand til at bare de Udgifter, den paabyrdes ved Ulykken samt taale Tabene. Dette Laan er ifølge Meddelelse nu tilstaaet.

Storthinget og Regjeringen har nedsat en 4 Mand stærk Komité, der sammen med den af Heredet nedsatte og fungerende Velfærdskomite skal undersøge Ulykkens Omfang og afgive Indstilling om, hvad der fra Storthingets Side ber gjøres, saa det er at anta, at der vil bli gjort alt muligt for at afsvække de Følger af Ulykken, som det staar i Statens Magt at afsvække.

Regjeringen foreslaar bevilget 30,000 Kroner til Elvens Regulering, 34,000 Kroner til Veienes Oparbeidelse og 6000 Kroner til Dækkelse af Militærets Assistance. - Elvebevilgningen paa Betingelse af at være fri mulige Skadeserstatningskrav.

Saa kom der telegrafisk Melding om, at Kongen havde givet 5000 Kroner til Værdalens Skadelidte, og at Prins Carl skulde komme hidop for at udtrykke Kongens Bedrøvelse over den Ulykke, som havde overgaat Bygden. - Prinsen kom medbringende de 5000 samt dertil 1000 Kroner fra Kronprinsen og 1000 fra ham selv og Prins Eugen. Han talte med mange af de Skadelidte og med saadanne, som blev forestilt for ham som havende udført Heltegjerninger under Redningsarbeidet.

Han besaa Ulykkesstedet og talte paa etpar Steder til den forsamlede Folkemængde. Det var Kongens Ønske, at han selv skulde uddele Pengene; men paa Forestilling først af Sogneprest Hansen, der saa, hvor uendelig vanskeligt det vilde bli at paa den Maade faa Bidragene i de rette Hænder, telegraferede Prinsen efter Opfordring af Statsraad Nielssen, der tiltraadte. Sogneprestens Mening, til Kongen, som derpaa strax tilkjendegav, at han billigede, at Gaven blev at uddele af Velfærdskomiteen.

Ved den Indsamling, der over hele Landet er iværksat, er indtil nu betydelige Gaver samlet. Mange har git baade 500 og 1000 Kroner liver. Alene paa "Morgenbladet"s Lister er ialt indkommet ca. 30,000 Kroner.

I Kristiania er indtil nu samlet omkring 50,000 Kroner; i Bergen ca. 12,000; i Arendal 2,100; i Kristiansund 2700 Kroner o. s. fr. i samme Forhold overalt.

Kunstnere har git Kunstværker til Bortlodning til Fordel for Værdalen, og Haandværkere Møbler. Sangforeninger og Selskaber har foranstaltet Koncerter og Fester i samme Øiemed, Kunstnere ligesaa,, og overalt er man blevet Vidne til en ualmindelig Offervillighed. - I Kristiania foranstaltede "Tivoli" flere Dages Festligheder, hvilke indbragte mere end 5000 Kroner. - Kristiania Theaters Orchester Concert gav 757 Kroner.

I Trondhjem skred man med en Gang til Indsamling af baade Penge og Gaver in natura. Resultatet af Mad- og Klædeindsamlingen var ganske storartet. En enkelt Bager gav saaledes 7 Tønder Brød.

Et enkelt Firma i Kristiania, Steen & Strøm, indsendte til Sogneprest Hansen 50 deilige dobbelte Uldtæpper til Uddeling, og nært og fjernt ifra har man formelig kappedes om at yde til de Betrængte. - Denne Offervillighed har meget bidraget til at mildne ikke alene Nøden, men ogsaa Sorgen hos de Ulykkelige.

Til de ved den store Ulykke i Lofoten i Vinter forulykkede Fiskeres Efterladte, indsamledes ved frivillige Gaver 100,000 Kroner; men her, saa snart efter, indsamles visselig endda langt mere.

Ogsaa fra Broderlandet er Gaver - tildels meget store - ankomne. Flere har ogsaa der git 500 og 1000 Kroner hver, saaledes en ubenævnt og ukjendt Giver i Karlskrona 1000 Kr. - Fra Stockholm er indsendt nær: 6000 Kr. - Husqvarna Fabrikkaktiebolag har sjænket 500 Kroner. - Fra Gøteborg er ankommet 4288 Kroner.

Den danske Rikmand I. Moresen har git 1000 Kroner. En Englænder, Mr. Wilson, Indehaver af den bekjendte "Wilsonline", har endog git 100 Pund Sterling = 1821 Kroner, Firmaet N. L. Meyer i London 500 Kroner, Advokat William Minet 450 Kroner og ogsaa fra andre Lande er større Gaver modtat.
En liden By som Namsos har indtil nu samlet nær 2000 Kroner.

Det er os en Glæde at kunne afslutte denne lille Beskrivelse med Beretningen om, hvordan offervillige Mennesker har stillet sig ligeoverfor Sagen, og det saa meget mer, som Tiderne er pinagtige og der paa ethvert Sted stiller saa mange og berettigede Krav til den private Godgjørenhed. Vi har kun nevnt nogle af de største Bidragydere; men ogsaa de Smaa i Samfundet, for hvem Ørene gjelder mer, end Sedlerne for de Rige, har ogsaa været med at bidrage sin Skjærv; saaledes skal nævnes, at ved forskjellige militære Korps og ved større Arbeidsværker i baade Norge og Sverige har man sluttet sig sammen og ydet ret anseelige Gaver. Saaledes samledes ved Østerdalens Bataljon 200 og ved Eidsfos Brug 100 Kr.
De anførte Gaver er blot nogle enkelte og spredte. - Indsamlingerne fortsættes.

Det hidtil kjendte Udbytte of Ofringerne i Landets Kirker er ifølge Indberetninger til Kirkedepartementet og private Meddelelser til os for efternævnte Kirkers Vedkommende.

I Hortens Kirke Kr. 285,05; i Moss Do. 252,51; i Sarpsborg Do 193,80; i Sagenes Do. 206,05; i Paulus 180: i Kampens 129; i Vor Frelsers 277,41; i Porsgrunds 774,88; i Bakke (Øvre Eker) 218,38; i Sande (Jarlsberg) 150,66; i Indseth (Kvikne) 63,50; i Hamars 470,47; i 400,88; i Furnæs 390,17; i Ekersunds 359,17 ; i Ogne 89,59; i Fiskums 108,20; i Vingers 193,22; i Kristianssands Domkirke 619,56 ; i Levangers 331,17; i Sandefjords 257,22; i Skiens 288,42; i Grimstads 366,40; i Hisø 239,26; i Kongsbergs 222,95 ; i Meldalens 157,58; i Strømsø og Tangens 405; i Strømmens og Svelviks 163,96; i Sandeherreds 305; i Garmos (Lom) 17.95 ; i Kragerø 226,75; i Leinstranden (Melhus ) 80,12; i Vestre Akers 112,34; i Bygdø 308,12; i Sørkedalens 61,85 ; i Baklandets 90; i Ilens 91,45; i Namsos 40; i Bergens Kirker 1800; i Arendals Kirke 311 ; i Stenkjær 122,52 og i Snaasens Kirke Kr. 171,05.
Ogsaa Frelsesarmeen har over det hele Land optaget Kollekt for Værdalen.

Denne Bog har vi skrevet efter selv flere Dage at have opholdt os ved Ulykkesstedet og efter at have talt med mange af dem, som var med i Ulykken, men blev reddede, og med Øienvidner og saadanne, som stod Folket nær, samt har vi flere Gange konfereret med Øvrighedspersoner ligesom vi har flere Opgaver direkte fra offentlige Kontorer. Vi haaber derfor, at alt, hvad som heri staar, skal være korrekt, og frembyder Beskrivelsen end ikke noget væsentlig Nyt, udenfor hvad man af de talrige Korrespondancer og Artikler i Aviserne allerede skulde kunne kjende til, saa har man dog heri den Fordel at ha alt væsentlig kjendt om Katastrofen samlet paa et Bræt.Vi skylder at oplyse, at vi tildels har benyttet Bladkorrespondancer som Materiale for at supplere vore egne Samlinger.

Korrigeringer, tilføyelser, mange bilder og en del tegninger av Steinar Berg finner du i historielagets hefte gitt ut i 1993 i forbindelse med hundreårsminnedagen for Verdalsraset. Se fra heftet her.

* Dette heftet er første trykt i P. C. Andresens Bogtrykkeri, Steinkjær, 1893.
Opptrykt 1975 hos Bok- & Offsettrykk, Verdal.
Innskannet og tilrettelagt (med noen bitte små endringer [og til A-5 format for utskrift som PDF-fil]) for
Verdal Historielag i februar 2008 av Kurt Evert Stenbakk, Web-ansvarlig for historielagets hjemmeside.